USA China United Arab Emirates Rusia Danish

Min drøm er at skabe InnovativeCity - innovationsbyer i København, New Delhi, Shanghai og New York

Kunne du tænke dig at bo i en innovationsby? Her er plads til 20.000 indbyggere. Her er ingen grænser mellem arbejde og fritid. Her måles arbejdet ikke i tid. Her flyder alt sammen på nye måder. Her har du mulighed for at fakturere dine drømme. Her er du under et innovationspres. Her skal du producere idéer. Her bliver du ikke målt på synlig tilstedeværelse men den værditilvækst, som dine idéer genererer. Her er innovationsprocessen systematiseret, så her er ikke langt fra idé til virkelighed.


På dette site kan du få et dybere indblik i personen Jesper Kring med det formål at finde ud af om der er basis for at bruge hinanden til at skabe fremtidig værdi.

Velkommen ...

_________________________________________________________

Fra Berlingske Nyhedsmagasin

Jesper Kring er primus motor bag outsourcing af it-opgaver til Indien og er nu også ved at etablere samme muligheder i Ukraine.
Hans virksomhed Kring Technologies, som er hans fjerde virksomhed under KRING navnet, har i Indien knap 110 udviklere, som arbejder med globale projekter og kunder.

"Det giver virksomhederne en væsentligt øget konkurrenceevne at benytte global outsourcing, og vi er sat i verden for at sikre, at yore kunder, store som små, opnår den bedste adgang og værditilvækst, når man ønsker at udnytte mulighederne," siger Jesper Kring.
Han startede med at købe sin fars hensygnende kontorforsyning på Vestsjælland og fik hurtigt vendt kursen fra konkurs til konkurrencedygtig på flere fronter. Da kopimaskinen blev afløst af printer, etablerede Jesper en forretning med løsninger til det, og da internettet gav globale muligheder føjede Jesper Kring et konsulenthus med speciale i internetlosninger til. Og sidst kom outsourcingen, der er blevet en gedigen succes.
Sammenlagt omsætter KRINGs fire virksomheder for over 70 mio. kr.

Han har altid blandet sig aktivt i debatten og har flere gange rusket op i kontorforsyningsbranchen med sine meninger og langsigtede tanker. Og i globaliseringens ånd har han netop udgivet første nummer af bladet Global Source til alle, der interesserer sig for global udvikling.

"Jesper er bedst når der skal brydes med eksisterende paradigmer og defineres i resultatmæssige gennembrud. Han er innovativ og visionær og ser dermed hele tiden nye muligheder. I en tid, hvor vi i Danmark taler meget om manglende iværksættere, er han et klart eksempel på, at det kan lade sig gøre at udvikle en global-virksomhed i Danmark," siger partner Lars Møller fra konsulentvirksomheden QEEP AS.

 

Besøg også: