Nedenfor finder du en beskrivelse som giver dig et fuldt indblik i min person. Mine styrker, bløde områder og i hvilke sammenhænge jeg perfomer og fungerer bedst.

Hent personprofilen i printvenlig format (pdf)
KompetenceProfil for Jesper Kring.
Af Christel Højvang Weinkouff,
Udviklingskonsulent
Som udgangspunkt kan Jesper Kring siges at være en person, som stræber efter at nå sine mål. Han når dem ved at være ekstrem præstations- og udviklingsorienteret i alt, hvad han fortager sig. Hans superdrive og abstraktionsniveau er ligeledes hans udfordring.
Jesper Kring er en person, der elsker en intellektuel udfordring og tager gerne afsæt i modeller og teorier, som kan være medvirkende til, at nye koncepter ser dagens lys.
Når Jesper Kring udvikler nye koncepter gøres den brede pensel, altså ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Dette kan resultere i, at ikke alle detaljer bliver medregnet. Dette kan ligeledes afføde, at et vedholdende arbejde med opgaven bliver uinteressant – det er sjovere at sætte ting i gang end at føre dem helt til dørs. Her er det tale om en igangsætter og ikke en afslutter. Af denne grund er det af stor vigtighed, at Jesper finder sparring hos kollegaer og samarbejdsparter, som kan fører hans mange ideer ud i livet, altså gribe de mange bolde – ideer er jo først interessante, når de føres ud i livet!
Jesper Kring er handlingens mand og tingene kan kun gå for langsomt! Han kan klare arbejdsmæssigt pressede situationer, idet han netop ikke har behov for at vende hvert et halmstrå, før han beslutter sig for at effektuere.
Udfordringen med Jesper Krings profil kan siges at være, at han opererer i et højere luftlag med hensyn til idegenerering. Dette kan være medvirkende til, at han oplever, at medarbejdere og andre sparringspartnere ikke altid kan følge ham, idet han netop bliver inspireret og ser nye vinkler, som andre ikke har fået øje på.
Jesper Kring er typen som, til en vis grad, er åben overfor følelsesmæssige impulser. Her med skal forstås, at han kan være lidt hurtig på aftrækkeren, men taber som oftest ikke overblikket og en situation på gulvet.
Detaljer og småting spænder ikke ben for de nye ideers liv, idet disse ikke har hans fokus. Han har derimod behov for frihed og rum til at agere og kan ved abstrakte sammenfatning, tænke og beslutte, også på et risikovilligt grundlag.
Det største dilemma som Jesper kan stå i er når han skal sælge sine ideer til en gruppe praktikere, som tager afsæt i virkelighedens håndgribeligheder. Praktikerne er Jespers modpol og kan have svært ved at forholde sig til ”luftkasteller”, som er funderet i intuitioner og teorier.
Når man som person har en tendens til at løfte sig over jordoverfladen, så har tid også en tendens til at blive relativ. Når Jesper er grebet af et projekt, så flyver tiden og alt andet omkring ham glemmes for en periode. Han indstiller så at sige projektøren og kan glemme virkeligheden omkring ham. Derfor kan han komme til at glemme aftaler – dog mod hans vilje.
Jesper Kring evner socialt at skabe varme og vedvarende relationer. Han formår at være observerende og objektivt indfølende. Dette fokus kan dog relativt let slås fra og overtages af den mere subjektive indføling. Indflydelsestrangen byder ham at reagere hurtigt, hvis tingene går ham imod.
Jesper Kring er personen, der er hurtig, åben og umiddelbar overfor andre. Andres adfærd registreres og han signalerer forventning om målrettethed og resultatorienteret jobmæssig adfærd. Når medarbejdere ikke lever op til hans normer og krav, kan han have lidt svært ved at udvise den store tålmodighed. Han forventer heller ikke, at omverdenen viser ham den store overbærenhed, når han ikke selv agerer i overensstemmelse med forventningerne.
Jesper Kring har viljen og indflydelsestrangen til at skabe nyt – en person, der med sin robusthed kan feje selv de største hindringer og kritiske argumenter af bordet – han ved hvad han vil og tror på det.
Jesper Kring er personen, der er vant til at vinde. Han er præstationsmennesket, som motiveres af forventningen om succesfulde resultater. Modstand udfordres og hans selvtillid giver ham ”rygvinden” - er den positivt selvforstærkende spiral til fremdriften.
Jesper Kring er indbegrebet af en rendyrket igangsætter. Det er ham, der til stadighed sætter sig nye og højere mål – han hviler aldrig på laurbærrene, idet dette vil være at betragte som kedeligt.
KompetenceProfilen er en faktoranalyse, der afdækker 16 personlighedstræk, som har betydning for arbejds- og ledelsesmæssig succes. Profilen er struktureret i tre dimensioner; de kognitive kompetencer, de sociale kompetencer og handlingskompetencer, også kaldet ”hoved- hjerte og ben modellen”.
KompetenceProfilen anvendes som oplæg til samtale, hvor fokus er på personens foretrukne adfærd samt det arbejds - og ledelsesmæssige potentiale.
Ovenstående er en opsummering af KompetenceProfilen med fokus på de primære kompetencer.
Læs mere om Garuda via www.kompetenceporten.dk
_________________________________________________________
Myers-Briggs Type Indicator (MBTI):
Idealist-Champion (ENFP)
Du opfatter dine omgivelser som et levende vægtæppe. Eksisterende ideer, individer og grupper af mennesker, produkter, ydelser, eller forhold udløser glimt af indsigt i hvordan ”hvad er” kunne udfolde sig i ”hvad kunne være.” Du lever for en spændende fremtid, som du måske fornemmer mere levende end nuet. I dit ideelle job, bliver der sat krav til at du konstant presser din fantasi. Du føler at du bliver belønnet når du føler at du frit kan dele dine indsigter med mennesker, som opmuntrer din kreativitet og som støtter din uforudsigelige proces gennem hvilken du indsnævrer strømmen af ideer til innovationer, som er meningsfyldte inden for verdensordenen af dine personlige værdier. Selv om du er tryg ved lederskab, opfatter du tilfældige hierarkier som usmagelig: Din ideer er levende; de er dine ”babyer.” Dybt nede, er du fornærmet over forestillingen at skulle modificere dem.
Dit ideelle job:
Giver mulighed for samtaler med mennesker, som du kan brainstorme og dele ideer sammen med.
Tillader og opmuntrer dig til at innovere, og giver plads til at eksperimentere.
Eksponerer dig for nye ideer og oplevelser.
Lader dig kombinere folk, ideer, produkter, og ydelser på nye og usædvanlige måder.
Tilbyder en høj grad af afveksling.
Udspiller sig i et udtryksfuldt, harmonisk miljø.
Du er den ”evindelige optimist.”
Ting som du er god til:
I det du er langsom til at afvise “upassende” ideer, når du ofte den slags brillante løsninger, som virker åbenlyse så snart at de er implementerede.
Din tørst efter eventyr betyder at din ”ud-af-boksen tankegang” ikke opstår fra ingenting; du trækker på en udsædvanlig, og mangfoldige erfaringer og observationer.
Du kan være lige så støttende og beskyttende over for andre folks vilde ideer, som du er over for dine egne og hjælper med at holde din arbejdsplads fra at gå i stå.
Du opdager måske at du ofte er den person, som er villig til at sige noget som helt akut kræver at blive sagt.
Du er meget velartikuleret og bruger denne gave for at fordrive konflikter, som opstår på grund af misforståelser.
Du kan ofte snakke dig ud eller ind af situationer.
Du tænker bedst på farten.
Ting du bør være opmærksom på:
Din entusiasme virker måske overdrevent intens for nogle mennesker i visse situationer.
Din stræben efter nyhedsværdi betyder at du nogle gange bevæger dig videre før du høster frugterne af dine egne ideer.
Du kan måske urealistisk forvente at folk vil være lige så begejstrede for dine projekter eller mål, som du er.
Du kan måske have en tendens til at “lave rav i den" bare for se hvad der bliver udfaldet af det uden at du tænker over konsekvenserne.
Du har svært ved at vælge mellem forskellige muligheder; du kan risikere at blive anset som en dilettant.
Afvigelse kan betyde at du underpræsterer eller dine blomstrer for sent til succes. Du bryder dig ikke om gentagelse, hvilket kan føre til at du er til tider ikke er pligtopfyldende.
Hvis du selv ønsker at foretage en MBTI test er her et godt sted jeg kan anbefale og prisen er fornuftig for en temmelig omfattende rapport: www.advisorteam.com