Jeg har bygget software med ukrainske ingeniører i mange år. Deres opfindsomhed overraskede mig aldrig. Den reddede os, gang på gang, når noget skulle løses med for få ressourcer, for lidt tid og for mange ubekendte. Det jeg så på et udviklingskontor dengang, kan hele verden se på en slagmark
Danmark bruger sine kræfter på at bekæmpe sin egen fremtid. Vi kalder det arbejdskraftmangel. Måske er det en invitation. Alt hvad vi har bygget hviler på én antagelse: at der er flere mennesker i morgen end i dag. Pensionssystemet antager det. Arbejdsmarkedet antager det. Vækstmodellerne, boligmarkedet, kommunernes budgetter. Antagelsen har
De fleste jeg taler med stiller det samme spørgsmål om AI: hvordan implementerer vi det? Det lyder rigtigt. Det er det ikke. At spørge hvordan man implementerer AI er at antage, at det eksisterende skal blive. At strukturen står fast, og teknologien skal passes ind. Og det virker. Man lægger
I mit arbejde sidder jeg over for founders og ledere hver uge. Lige nu handler de fleste af samtalerne om det samme: hvad agentisk AI gør ved deres virksomhed, og hvad de skal stille op. Og jeg vil være ærlig. Selv de af dem der til daglig selv driver store
Lige nu er de agenter jeg arbejder med som børnehavebørn. Jeg taler ikke om en chat der svarer når jeg spørger. Jeg taler om agentisk AI - agenter der selv handler, træffer beslutninger, udfører arbejde, driver dele af en virksomhed videre uden at jeg sidder ved siden af. De sidste 18
Brev - efter en samtale i Ditlev & Døden. Det var 1980. Bruxelles tilbød danske mælkebønder en check hvert år i fem år, mod at de skrev under på ikke at levere mælk og slagtede hele besætningen. Ikke sælge de ti bedste køer til naboen. Alt skulle væk. Tusinder sagde ja.
Jeg har brugt det sidste år begravet i at bygge selskaber der kører på agentisk AI. Ikke som eksperiment ved siden af. Som den måde de bygges på. Det har lært mig noget jeg ikke havde regnet med at skulle lære. Ikke om teknologien. Om mennesker. I et af de
Da jeg flyttede fra Asien til Als, viste Kjeld mig rundt. En dag gav han mig en bog at læse i. En masterplan for øen. Den oprindelige masterplan fra 1962, lavet af Mads Clausen, manden bag Danfoss. Han lavede den ikke fordi nogen bad ham om det, men fordi han
I 2013 kørte Asger Aamund en bog ind foran Christiansborg. Den var 23.675 sider lang. Udskriften havde taget tolv dage på en almindelig kontorprinter. Det var reglerne for beskæftigelsessystemet i Danmark — lovene, cirkulærerne, kontrolkravene, indberetningspligterne, alt det en A-kasse skal kende for at gøre sit arbejde. Samlet mellem
Hvis du har kørt fra København mod Sønderborg kender du fornemmelsen. Hele vejen ned gennem Jylland er strækningen bumpet, lappet, ujævn. Og så — lige når du drejer fra ved Kliplev — rammer du Sønderborgmotorvejen. Det er som at køre på smør. Samme land. Samme ministerium. Samme skatteydere. Helt forskellig kvalitet. Hvorfor?
Der er et gammelt billede om forandring. Historien er nok mere metafor end biologi, men pointen er stærk. En frø sidder i en gryde vand. Vandet varmes langsomt op. Frøen mærker det ikke, fordi ændringen er gradvis. Den bliver siddende - indtil det er for sent. Europa har siddet i den
Europe has roughly five years to figure this out. Not five years to plan. Not five years to discuss. Five years to fundamentally rewire how we create value, how we compete, and how we protect the way of life we've built. That's not a political opinion.